3 min. læsning (cirka)
3/5 - (50 votes)

Bosch Compress 7000i AW er en luft til vand varmepumpe til dig, der ønsker en samlet løsning for miljørigtig varme i hjemmet.

Denne varmepumpe er yderst effektiv og kan anvendes som eneste varmekilde i husholdningen. Men den kan også bruges som supplement til et eksisterende varmesystem, hvis du har et ekstra stort behov for levering af varme.

Bosch Compress 7000i AW udmærker sig ved at være særligt designet til det kolde klima i norden, og udedelen er således skabt til at fungere helt ned til minus 20 grader samt designet til at modstå klimapåvirkninger som sne og is.

Indedelen har en stor varmtvandsbeholder, der sikrer familien gode muligheder for et varmt bad, uden at løbe tør for varmt vand.

Test 2019:
Placeret nr. 3

Lydniveau:
53 dB

SCOP:
3,70 / 5,00

Temperatur:
-20°C

Energimærke:
A++

En gennemtænkt udedel

En varmepumpe består af en udedel og en indedel. Den udendørs enhed i Bosch Compress 7000i AW er særdeles gennemtænkt, og det er tydeligt, at den er særligt designet til de nordiske lande.

 Det kan blandt andet nævnes, at ventilatoren på udedelen er placeret i 40 centimeters højde. Hvilket betyder, at der skal falde usædvanligt meget sne, før du skal bekymre dig om at holde den fri. 

Kabinettet er ligeledes skabt til at modstå hårde klimapåvirkninger for at sikre en lang levetid i et koldt miljø. Udedelen er ikke kun designet til effektivitet. Man har også haft det æstetiske med i tankerne, og Bosch Compress 7000i AW er derfor en varmepumpe der godt kan tåle en synlig placering.

 Designet indeholder desuden også en særlig isolering i kabinettet, som reducerer støj betragteligt. Det betyder, at du ikke behøver bekymre dig om støj nær terrassen eller i forhold til dine naboer. 

Vil du gerne reducere støjen endnu mere, hvis du for eksempel har gæster en sommeraften, eller har udedelen placeret nær et åbent vindue, kan du altid slå silent mode til, og dermed komme helt ned på et meget diskret lydniveau.

Miljørigtig og brugbar

Bosch Compress 7000i AW er en varmepumpe der er yderst anvendelig og brugbar i den moderne husholdning. Med en høj fremløbstemperatur på vandet på helt op til 60 grader, og en varmtvandsbeholder på 270 liter, sikrer du dig at der altid er varmt vand nok. 

Varmepumpen kan ligeledes anvendes til både radiatorsystem eller til gulvvarme. Med et energiudbytte på næsten 5 gange så meget varme, som den forbruger elektricitet, giver det et både billigt og miljørigtigt alternativ til andre opvarmningsmuligheder. 

En varmepumpe udemærker sig desuden ved ikke at have nogen lokal CO2 udledning, da den blot anvender energien der findes i luften udenfor. Det betyder også, at du blot skal tænde for kontakten, og altså hverken fylde olie eller briketter på, som ved et fyr. Vil du gøre det næsten omkostningsfrit i brug, er Bosch Compress 7000i AW på forhånd klar til at blive tilsluttet et solcellesystem. 

Varmepumpen er desuden brugervenlig og let at styre. Du kan faktisk let fjernstyre den ved hjælp af en app, du gratis kan finde til både android og iphone. Dermed har du altid fuld kontrol over varmen i dit hjem. Selv på afstand.

Opsummering af varmepumpen

Her får du altså en luft til vand varmepumpe der leverer al den varme du har brug for i husholdningen. Uanset om du har radiatorer eller gulvvarme, vil den høje fremløbstemperatur sikre dig, at du aldrig fryser om fødderne. 

Du får desuden en stor varmtvandsbeholder på indedelen, der sikrer dig tilstrækkeligt med varmt vand til både bad og husholdningsbrug. Den gennemtænkte udedel giver dig et både støjsvagt og æstetisk designet modul, der godt kan tåle at blive set. 

Designet med de kolde nordiske lande i tankerne, får du også en varmepumpe der fungerer uanset temperaturer og klimapåvirkninger. Med ventilatoren placeret 40 centimeter over jorden, og effektivt funktionsniveau ved helt ned til minus 20 grader, er du med denne varmepumpe godt klædt på til den danske vinter. 

Bosch Compress 7000i AW er desuden nærmest vedligeholdelsesfri og kabinettet der er ekstra beskyttet mod vind og vejr, sikrer dig en varmepumpe med lang levetid. Her får du en moderne varmepumpe, der kan stå for hele varmeforbruget i dit hjem på en miljørigtig måde. 

Tilslutter du Bosch Compress 7000i AW til et solcellesystem har du næsten omkostningsfri varme året rundt, men med et effektivitetsniveau på næsten 5 gange så megen varme som elforbrug, har du altid billig varme uanset.

Findvarmepumpe.dk anbefaler:

En standard varmepumpe
Spar penge – modtag flere gode tilbud på din varmepumpe!

Du udfylder én formular med dine ønsker og behov på 2 minutter. Herefter sendes din forespørgsel til maximalt 4 forskellige montører.

Montøerne er opmærksomme på, at levere det bedste og billigste tilbud – for ellers bliver de ikke valgt af dig.

Gå til spørgeskemaet og hent dine tilbud – det er 100% gratis og uforpligtende.