Tekniske begreber om varmepumper m.m.

Der mange forskellige tekniske begreber om varmepumper, som kan være svære at holde hoved og hale i. I denne artikel vil du kunne læse mere omkring de forskellige profesionelle termer, sådan du taler samme sprog som håndværkeren.

Denne artikel opdateres løbende og vi modtager gerne input fra alle. Skulle der sidde en enkel eller to, som havde nogle gode input, så retter vi os gerne herefter.

Varmeveksler / Kondensatorer til varmepumper

En varmeveksler fungerer sådan at mange komponenter, ofte rør, samles i en isoleret boks hvor de ligger tæt sammen. Det er inde i denne boks nedkøles de, når der er tale om en varmepumpe. Dampen føres til kondensatoren, hvor det kølemidlet kondenseres og afgiver varme til varmeanlæget. Herefter kan de rør som ligger samlet nedkøles af blæseren eller i jorden, som resultere i at kølemidlet i rørene køles ned. På den måde kan det endnu en gang udvinde varme når det føres igennem kompressoren.

En varmeveksler udvinder varme eller kulde mellem to forskellige materialer, de fleste tilfælde gas og kølemiddel. Det bruges ofte i varmepumper. Det er også denne proces som gør varmepumpen så billig.

Det er altså i kondensatoren at varmen overføres, sådan at det kan bruges i huset. Derudover er det helt grundlæggende i denne proces at kølemidlet nedkøles, sådan at det igen kan udvinde varme.

Kompressor i varmepumpen

Varmepumper kan skabe meget varme i et hus. Hvor meget er afhængig af hvor meget kompressoren sætter kølemidlet under tryk. Hvilket er det som får kølemidlet til varme op.  Sammen med dyssen kan kompressoren nemlig gøre trykket højt eller lavt i varmeprocessen.

Det gør altså enten temperaturerne i hele processen højere eller lavere alt efter hvad man ønsker i huset. Når kølemidlet er fyldt med energi og er det forholdsvis koldt kan det igen skabe varme. Kompressoren trykker dette sammen og kan få temperaturerne til at stige markant. Derfor er kompressoren altså selve hjertet i varmepumpen så at sige. Det er den som skaber den varme, som man ønsker i resten af systemet.

Helt grundlæggende kan kompressoren sætte kølemidlet under et stort tryk, som bliver varmt efter det kommer igennem dyssen.

Dyssen i kompressoren

Dyssen er en indsnævring, som ved hjælp af kompressoren kan skabe varme. Det sker ved at væsken i systemet sættes under stort pres ved hjælp af kompressoren. Herefter føres det igennem dyssen så hurtigt, at det vil afgive varme ud fra trykket. Der kan således reguleres varme ud fra trykket. Stort tryk = meget varme, lav tryk = lav varmt.

I dyssen skabes varmen altså i varmepumpen, dette reguleres ved hjælp af kompressoren.

Varmvandsbeholder til varmt vand

Herefter kan det opvarmede vand lagres i en varmtvandsbeholder, hvor det kan bruges til badet eller lignede. Det er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt, hvis at din varmepumpe er effektiv nok (DVI LV) til at varme akkumuleringsboksen op. Er den det, så er det muligt at opvarme vand lige så hurtigt, som det tappes, hvilket er til stor tilfredsstillelse for mange. Specielt den sidste, som går i bad.

Dette udelukker ligeledes muligheden for, at der dannes bakterier i denne varmvandsbeholder, som kan give en mindre god oplevelse.

Varmen, som varmer varmvandsbeholderens væske op, kommer direkte fra kondensatoren/varmeveksleren.

Varmepumpens elpatron

Denne er indbygget i de fleste nyere varmepumper. Den indbyggede elpatron slår til når varmepumpen står af. Sker dette vil varmepumpen have et højere elforbrug end den normalt har. Dette står dog kun på så længe at varmepumpen ikke kan følge med.

Dette sker typisk om vinteren når der er rigtig koldt udenfor. Her når temperaturerne ned omkring de minus 20 grader eller hvis at pumpen er dækket af sne. Det sker til tider også, når dit varme- og vandforbrug er højere end normalt. Men det kan også ske, hvis at din varmepumpe ikke er stor nok til at dække det behov, som du har i dit hus. Altså at der er for mange kvm i huset i forhold til det som er anbefalet.

kWh

k står for kilo. Med kilo menes der 1000.

W står for watt. Vi snakker her om måleenheden der giver effekten. Watt er den energi, der bruges lige fra din maskine eller apparat sættes i stikkontakten.

h står for time, hvis at man over sætter dette fra engelsk. Altså hour.

Dette begreb bruges for alle elapparater. Det er et universalt begreb, da der regnes i watt for alle elektriske apparater.

For at regne den samlede kWh ud skal man benytte sig af en formel. Denne formel er ganske enkel og lige til at bruge. Du ganger blot det samlede antal watt med 24, for at få et helt døgn. Herefter dividere du det hele med 1000 for at få det samlede antal kilo Watt brugt pr. time.

Et eksempel kunne se således ud:

55 watt x 24 timer = 1,32 kWh
1000

Når du kender antal kWh brugt, så kan du gange det med din kWh pris for at finde forbruget af dit apparat.

Se meget mere om effektivitet i vores varmepumpe test her