Alt du skal vide omkring hulmursisolering Isolering

Alt om Hulmursisolering

februar 28, 2018

Hulmursisolering er en form for efterisolering, som er hurtig og billig. Hvor årsagen til at få foretaget loftisolering skyldes, at varmen søger op af, så…

Isolering er, en måde hvorpå, man sikre sig, at den varme man har inde i sit hus bliver i huset, så man altid kan holde varmen, og ikke ”fyrer for fuglene”.

Der laves isolering for, at kunne adskille to rum med forskellige temperaturer, dette gælder typisk udenfor og ens hus. Derfor isolere man altså for at mindske varme tab, for at huset ikke bliver koldt og ubehageligt at opholde sig i, for at opnå et energieffektivitet hus, men også for at formindske muligheden for svamp og fugtskader. Derfor isoleres der både for, at det er behageligt og sundt at opholde sig i sit hus, men også af økonomiske årsagere. Det kunne fx være hvis du skulle installere en luft til vand varmeepumpe, luft til luft varmepumpe eller installere et jordvarmeanlæg.

Der findes mange forskellige former for isolering i forhold til hvor der strømmer varme ud eller hvordan huset er bygget eller hvor der mangler isolering i huset. Når der bygges et nyt hus, skal huset altid indeholde isolering, dog er mange ældre huse ikke nær så godt isoleret, som det man kan gøre i dag, og derfor er de nødt til, at blive efterisoleret. Derudover kan der også isoleres både indenfor eller udenfor, dette afhænger af husets opbygning og typisk også hvor gammelt det er, idet man isolerede anderledes for bare 100 år tilbage. Derudover findes der også loftisolering og hulmursisolering.

Hvad er betegnelsen for isolering?

Måden hvorpå man kan isolere kan gøres ved hjælp af mange forskellige isoleringsmaterialer, men det er alle nogle der ikke kan ses, idet de er bagved vægge, under loftet eller imellem etager. Isolering kan også laves fordi man ønsker at elektricitet eller lyd ikke strømmer ud af huset, eller at lyd ikke er højtlydt udefra for eksempel hvis man bor op af en meget trafikeret vej, så kan isolering også være en god løsning. Isolering er derfor en betegnelse for selve den funktion den har, men isolering er også en betegnelse for det materiale man benytte.

Hvilke typer af isolering findes der?

Der findes flere måder hvorpå man kan isolere. Det er muligt at isolere de fleste ting i sin bolig. Derfor kendes begreberne vægisolering, loftisolering, gulvisolering, etageisolering, hulmursisolering, rørisolering og efterisolering. Nogle af disse måder, at isolere på er hyppigere brugt end andre.

Minimumstykkelse for isolering af nybyggeri i 2020:

Loft og tag: 455mm.

Tung ydervæg: 300mm.

Terrændæk: 300mm.

Let ydervæg: 335mm.

Efterisolering af bolig

Efterisolering er typisk brugt i ældre huse hvor der er brugt ældre isolering, som ikke er nær så godt, som det der bliver produceret i dag eller er blevet slidt og ikke opretholder den samme effekt som førhen. Det er noget der foretages når huset er bygget, det kan enten være et sted som allerede er isoleret, eller et sted i huset der ikke har været isoleret før. Efterisolering kan foretages stort set alle steder i et hus, dog er det typisk placeringer som skærmer af mod vejr og vind, det vil sige vinduer, tag og vægge. Hvis ikke loftet er optimalt isoleret er dette et godt sted, at efterisolere. Afhængig af den allerede eksisterende isolering er det muligt, at reducere 30% af varmetabet, fordi varmen ryger op af og dermed op mod loftet. Dog kan der også efterisoleres en række andre steder:

  • Tagkonstruktioner
  • Skråvægge
  • Skunkrum
  • Ydervægge
  • Gulv over krybekælder
  • Kælderydervægge (udvendig isolering)
  • Tekniske installationer, her er tale om blandt andet kedlen på et fyr og varmerør

En årsag til, at efterisolere er naturligvis at nedsætte varmetabet, men er dit hus også svært at varme op kan det være fornuftigt at efterisolere. Det kan dog også være for af mindske risikoen for svamp og råd. Det skaber et bedre indeklima, og rum med en mere behagelig og stabil temperatur. Er problemet kuldebroer hvor der trækker, så vil en efterisolering også hjælpe på dette problem. En anden fordel ved, at efterisolere er også, at huset vil stige i værdi, det er attraktivt, at købe et hus der er godt isoleret.

Ved efterisolering er det vigtigt, at være opmærksom på, at efterisoleringen bliver udført korrekt, ellers kan der opstå problemer med fugt og steder der kan blive kolde, fordi isolering ikke er tæt.

Hulmursisolering

Bor du i et hus der er bygget før 1980, så er der store chancer for, at dit hus ikke er hulmursisoleret. Her kan det være en rigtigt god idé, at få udført en hulmursisolering, for en ekspert på området, tager det en eftermiddags, og du kan spare flere tusinde kroner på det. Hulmursisolering er en forholdvis billig løsning indenfor efterisolering. Det koster ca. 80 – 150 kroner per kvadratmeter mur. Det vil sige, at afhængig af hvor meget der ønskes isoleret og hvor grundigt, så vil det komme til at koste mellem 5.000 og 10.000 kroner.

Måden hvorpå man hulmursisolere foregår ved, at bore et hul i væggen og via det hold sprøjte det valgte isoleringsmateriale ind. Hullet lukkes efterfølgende og forsegles, dermed kan man efter 2 døgn ikke se, at der har været fortaget en hulmursisolering.

For, at hulmursisolering skal virke mest optimalt må det ikke stå alene. En anden effektiv isolering kunne være en loftisolering, fordi hvis varmen ikke kan komme ud igennem væggene vil varmen søge op ad. Er loftet ikke isoleret tilstrækkeligt, så vil varmen ryge ud her, også er hulmursisolering principielt ligegyldigt.

De materialer der kan benyttes til hulmursisolering er:

  • Stenuld (typisk Rockwool)
  • Glasuld
  • Flamingoisolering

Isoleringsmaterialer

Som nævnt findes der mange forskellige typer af isoleringsmaterialer. Afhængig af type materiale og valg af isoleringsform, så kan man selv vælge at sætte isoleringen op, eller man kan få professionelle til det.

De mest gense isoleringsmaterialer er flamingoisolering/polystyrenisolering, papirisolering/papiruldsisolering og mineraluldisolering.

Flamingoisolering/polystyrenisolering:

Det består af bittesmå polyesterkugler, som er sammensat på den måde, at det skaber et tæt og kompakt materiale. Materialet er typisk udviklet, så det består af en plade og dermed passer til en mur. Materialet er som nævnt kompakt og tæt hvilket gør det modstandsdygtigt overfor både vand og fugt. Derudover besidder det også den vigtige egenskab, at hverken biller, mus, rotter eller andre skadedyr kan bide igennem det og dermed ødelægge isoleringen. Flamingoisolering er specielt godt velegnet til hulmure og krybekældere, dette skyldes blandt andet, at det er et af de produkter der bedst fordeler sig i muren, og dermed sørger for der ikke er nogen sprækker, hvor kulden kunne slippe ind.

En anden væsentlig fordel ved flamingoisolering er at det er allergivenligt modsat andre isoleringsmaterialer som kan fremkalde kløe og irritation ved brug af det materiale.

En fordel, som flamingoisolering også består af er, at det antages at det er det mest miljøvenlige materiale på markedet. Dette skyldes, at flamingo produceres af naturgas og råolie, og polyesteren er produceret af rent genbrug af olie- og gasmateriale.

Bedst brugbart til: Hulmur eller krybekælder.

Papirisolering/papiruldsisolering:

Denne metode er en anelse alternativ. Materialet består af gammel avis, som bliver revet itu for at konvertere det til mindre stykker. Som flamingoisolering er dette isoleringsmateriale også meget energieffektivt og miljøvenligt.

Måden hvorpå man benytter denne form for isolering er ved, at blæse materialet ind i væggen eller bygningen som skal isoleres. Det findes dog også i pladeudgave, som flamingoisolering, men er typisk brugt ved at blæse det ind i væggen. Denne metode kan kun udføres af professionelle.

Papiret tilsættes mange forskellige kemiske materialer, hvilket betyder at brandrisikoen nedsættes, idet der jo er tale om tørt papir. Disse kemiske stoffer er også med til, at medføre at skadedyr og svamp ikke kan leve i isoleringen.

Papirisolering bruges ofte ved etageadskillelser, loft og skråvægge, fordelen ved denne metode er, at ved hjælp af indblæsningen kan isoleringen komme ind i alle hjørner og kroge. Det er ikke nødvendigt, at benytte et dampspærre når nu vælger papirisolering, fordi du allerede er sikret mod fugt og mug. Dog er det fornuftigt ikke, at benytte papirisolering i hulmure grundet store nedbøre, som kan slå revner i isoleringen, og isoleringen dermed ikke fungerer optimalt.

Bedst brugbart til: Etageadskillelse, loft eller mellem skråvægge.

Mineraluldsisolering:

Mineraluld består af enten stenuldsisolering eller glasuldsisolering.

Stenuldsisolering er typisk det vi kender som Rockwool i Danmark. Stenuld består af smeltet sten, kalksten, briketter og genbrug af stenuldsproduktion. Det bliver produceret ved 1500 grader varme, hvor det bliver smeltet om til en stenmasse, hvor der kan laves fibre ud af, hvilket er det isoleringsmaterialet består af. Den færdigproduceret stenuld har et smeltepunkt på omkring 1000 grader, dette betyder, at det er enormt brandsikkert. Derudover giver det en god akustik, idet det er meget tæt og dermed kan lyd og støj ikke trænge igennem vægge og loft. Derudover er det også en langsigtet løsning, idet materialet som nævnt er produceret af sten, dette bibeholder form, stabilitet og kvalitet. Og dermed opretholder det beskyttelsen mod varmetab, brand og støj.

Stenuld indeholder ikke stoffer som er sundhedsmæssigt og miljømæssigt skadeligt, dette gør det meget sundere og opretholder det sunde indeklima. Stenuld kan både fås som måtter, men også granulat som bliver blæst ind i muren. Stenuld er let, at arbejde med, idet det ikke vejer specielt meget og derfor er nemt at flytte rundt på, det er let at skære i det ønsket stykker behov. Det er fugtafvisende og derfor meget brugbart til hulmurs- og kælderisolering, det kan dog anvendes til alle isoleringsformer.

Glasuldsisolering er meget lig stenuldsisolering. Det består dog af 95% glas og hvor de resterende 5% er et bindemiddel. Glasuld har modsat stenuld et smeltepunkt på omkring de 600 grader, dog er det fortsat enormt brandsikkert. Det er vandafvisende, nemt at arbejde med og skære i, robust og formstabilt, det vil sige det besidder nogle ret brugbare evner i forhold til isoleringsmateriale. Derfor kan det lig stenuld, også benyttes til stort set alle isoleringsformer.

Bedst brugbart til: Hulmur, loftisolering og krybekælder, kan dog også bruges til isolering af gulv og skunke.

Granulatisolering

Granulatisolering er ikke på samme måde et materiale man benytter til, at isolere, men derimod en måde, at isolere på. Det kan benyttes til den overstående mineraluld, men også til træfiber og Perlite, som bliver forklaret senere hen.

Granulat er en indblæsningsmetode af isoleringsmaterialet, det kan både indblæses indefra og udefra. Idet materialet indblæses i små fibre, tilpasser materialet sig til rummet og modvirker eventuelle kuldebroer.

Indvendig isolering

I huse er der typisk en meget solid ydervæg, hvilket gør udvendig/hulmursisolering umuligt, derfor er alternativet indvendig isolering. Med indvendig isolering bibeholder man huset facade samt skaber et varmt og forbedret indeklima. Indvendig isolering bliver udført med isoleringsmætter, som placeres gipspladser som er monteret på træ- eller stålskelet. For at undgå fugt i væggen skal der benyttes dampspærre eller –bremse, dette afhænger af isoleringstype.

Dog vil indvendig isolering betyde, at rumarealet bliver en anelse mindre, og det eventuelle el- og varmeinstallationer skal flyttes. Derudover er en anden ulempe, at der let kan opstå kuldebroer, hvor der kan opstå træk. Derudover er indvendig isolering den mindst energibesparende løsning i forhold til efterisoleringstyper, det er dog den letteste og mest simple metode.

Udvendig isolering

Udvendig isolering er for dig, som ønsker at bibeholde dit nuværende rumareal, og ikke ser det som et problem, at facaden bliver fuldstændig ændret, derudover er denne metode meget effektiv mod utætheder og kuldebroer. Der kan benyttes forskellige materialer til udvendig isolering blandt andet træ, metal, eternit, homogene plader osv. Som nævnt ovenfor er indvendig isolering den mindst energisparende løsning, hvilket betyder at udvendig isolering er 30% mere energieffektiv, dette skyldes at nuværende kuldebroer kan brydes helt. Udvendig isolering kan laves på to måder:

  • Opbygning med skelet: Et skelet af træ eller stål bliver opsat uden på huset, hvor isolering er imellem, det bliver beklædt med en form for facade.
  • Trykfast isolering: Her skures der eller limes trykfast isolering på ydervæggen, her efter kan der afsluttes med den ønsket facadebeklædning.

Fordelen ved denne efterisoleringsform er, at den forhenværende ydervæg bliver til indervæg, dermed bliver den indvendige temperatur mere jævn og ikke nær så påvirkelig overfor den udendørs temperatur. Dog er det en forholdsvis dyr løsning, idet vinduer typisk skal flyttes og af og til skal der ændres på tagudhænget.

Isolering af sommerhuse

Er du ejer af et sommerhus er det naturligvis også fornuftigt, at få isoleret dit sommerhus, især hvis du benytter det helårligt, fordi det e rover vinterperioden, at huset elregning bliver dyrere. Dette skyldes naturligvis, at det er koldere udenfor. Så benytter du dit sommerhus som helårsbolig, eller er varmen altid tændt, for at nedsætte risikoen for frostskader og fugtigt indeklima, at få isoleret eller efterisoleret dit sommerhus. Benytter du dog kun dit sommerhus om sommeren, vil udgiften på opvarmningen af huset være forholdsvist lille, og her kan der regnes på om det kan svare sig for den enkle sommerhusejer.

Sommerhuse er ofte nogle år gamle, og her kan det være en god idé at tjekke om vinduerne er tætte, ellers er dette er hurtigt og enkelt træk, for at holde på varmen. Derudover benyttes der ofte i sommerhuse alternative former for opvarmning, blandt andet i form af pejse og udelukkende elradiatorer, dette kan også være dyrere og mere omkostningstungt, end for eksempel at skifte til en varmepumpe.  Dette kan blandt andet være en luft til luft varmepumpe, ved at anskaffe en sådan type af varmepumpe er det muligt, at spare flere tusinde kroner årligt.

Efterisolering af sommerhus

Som nævnt er sommerhuse tit dårligt isoleret, fordi de er opført i træ og dårlig eller ingen isolering på loftet. Hvis du er ejer af et ældre sommerhus, så vil en efterisolering være meget fornuftigt, både for at spare penge og holde på varmen, men også for at mindske risikoen for mug, svamp og råd, som det er hyppigere set i gamle huse og konstruktioner.

Derfor kan efterisolering være en rigtig god investering, blandt andet for at opretholde et godt og sundt indeklima. Efterisolering af sommerhuse kan foregå flere forskellige steder, blandt andet ydervægge, gulve, lofter og hulmursisolering. Hulmursisolering vil være den mest fornuftige, hvis der er mulighed for dette, dog kan dette være svingene fra hus til hus, så få altid en ekspert til at vurdere det.

Minimumstykkelse for isolering i sommerhuse:

Loft: 260mm.

Tung ydervæg: 125mm.

Terrændæk: 200mm.

Let ydervæg: 150mm.

Alternativ isolering

Udover de allerede nævnte isoleringsmaterialer findes der også en række alternative materialer.

  • Papirisolering, som allerede er nævnt og forklaret.
  • Hør
  • Træfiber
  • Halm
  • Perlite
  • Ålegræs (dog kun som tagmateriale)

Isolering med Hør:

Hør er fibre som er fremstillet af hørplanten. Hør er rent isoleringsmæssigt på samme niveau, som minearaluld, der fås som måtter og har et højt fiberindhold. Den største ulempe ved hør er, at det er brændbart, derudover er det svært at skære i og det rådner hvis det er i kontakt med fugt i en lang periode.

Isolering med Træfiber:

Træfiber består af cellulosefibre. Træfiber eksisterer kun som granulat, det vil sige det skal sprøjtes ind i konstruktionen ved hjælp af indblæsning, nøjagtig ligesom papirisolering. Det er dog en dyr løsning i forhold til isolering. Det er kun anbefalet, at bruge i træskeletkonstruktioner, så der undgås risiko for fugtdannelse.

Isolering med Halm:

Halm kan benyttes til isolering, som sammenbundene halmballer og som plader. Haml kan principielt kun benyttes i de huse, som bliver betegnet som halmhuse, fordi husene er konstrueret af halmballer, som er stablet og sat ovenpå hinanden. Derfor kan det typisk kun bruges til tilbygninger og nybygninger. Det kan ikke benyttes til efterisolering, og er dårlig til at fugtafvise, samt er dårlig til, at holde lyden ude og isolere overfor lyd.

Bemærk: du skal søge dispensation hos kommunen for at benytte halmballer til isolering.

Isolering med Perlite:

Perlite er et noget andet slags materiale end de før nævnte, det er fremstillet af vulkansk aske. Perlite bruges som granulat og sprøjtes ind i konstruktionen. Den store fordel ved Perlite er, at det har en meget stor vandafvisende effekt, derfor er det godt beregnet til efterisolering af svømmende gulve. Det er et mineralsk produkt, som derfor ikke er let påvirkelig overfor angreb af mikroorganismer. Perlite er ikke specielt miljøvenligt, da det er meget krævende at producere. Du kan finde Perlite både som løsuld og bats.

Isolering med Ålegræs:

Det er en havplante, som meget nemt forveksles med tang. Når ålegræsset tørrer kan man benytte det til tagbelægning, dette kaldes typisk for tanghuse. Den store fordel ved ålegræs er, at det ikke rådner eller kan brænde, dog skal man benytte det i mange mængder for, at opnå en tilfredsstillende isolering.